🍺 Øltyper forklaret: fra pilsner til stout

En overskuelig guide til de mest almindelige øltyper: pilsner, lager, hvedeøl, IPA, porter, stout, belgiske øl, sure øl og juleøl – og hvad alkohol-% og IBU betyder.

To familier: lager og ale

Næsten alle øl hører til en af to store familier, afhængigt af gæren. Lager er undergæret: gæren arbejder ved lav temperatur i bunden af tanken, og øllen lagres koldt i længere tid. Det giver en ren, frisk smag. Ale er overgæret: gæren arbejder ved højere temperatur og giver flere frugtige og krydrede noter. Derudover findes spontangærede øl, hvor vilde gærsvampe og bakterier fra luften gør arbejdet.

De mest almindelige øltyper

Pilsner og lys lager

Den mest udbredte øltype i verden. Pilsneren opstod i den tjekkiske by Plzeň i 1842: en lys, klar, undergæret øl med frisk humlebitterhed. Typisk omkring 4,5-5,5 % alkohol. Danske klassikere som "en grøn" og "en hvid" hører til familien.

Mørk lager, bock og classic

Undergærede øl med mere ristet eller karamelagtig malt. Bock er en stærkere tysk lagertype, ofte 6-7 %, og dobbelbock endnu stærkere. Mange danske juleøl og påskebryg er mørke lagerøl med en sødlig maltsmag.

Hvedeøl

Brygget med en stor andel hvedemalt. Den tyske weissbier er uklar og har noter af banan og nelliker fra gæren, mens den belgiske witbier ofte er krydret med koriander og appelsinskal. Lav bitterhed og typisk 4,5-5,5 %.

Pale ale og IPA

Overgærede øl med fokus på humle. Pale ale er afbalanceret og let bitter. IPA (India Pale Ale) har mere humle, mere bitterhed og ofte 5,5-7,5 % alkohol. Moderne varianter som New England IPA (NEIPA) er uklare, saftige og knap så bitre, mens double IPA er endnu stærkere.

Porter og stout

Mørke øl brygget med ristet malt, der giver noter af kaffe, chokolade og lakrids. Porteren er den ældste af de to; stout blev oprindelig brugt om en stærkere porter. Imperial stout kan nå 9-12 % og er en øl til at nyde langsomt.

Belgiske øl

Belgien har en af verdens rigeste ølkulturer. Kendte typer er dubbel (mørk, maltet, typisk 6-8 %), tripel (lys, krydret og stærk, ofte 8-9,5 %) og saison (tør, frisk og krydret). Mange er trappistøl, brygget i eller under opsyn af klostre.

Sure øl

Øl med en bevidst syrlig smag fra mælkesyrebakterier eller vild gær. Eksempler er tysk berliner weisse og gose, og belgisk lambic, der spontangæres og ofte lagres på frugt som kirsebær (kriek) eller hindbær (framboise).

Juleøl

Ikke én bestemt type, men en tradition: øl brygget til julesæsonen, ofte lidt stærkere, mørkere og sødere end bryggeriets øvrige øl – nogle gange med krydderier som kanel, nelliker eller appelsinskal. Læs om julens store øl-aften i guiden J-dag.

Tallene på etiketten

Alkohol-% (vol.) fortæller, hvor stor en del af øllen der er alkohol. En almindelig pilsner ligger omkring 4,6 %, mens stærke øl kan være over 10 %. Øl med højst 0,5 % kaldes alkoholfri.

IBU (International Bitterness Units) er et mål for bitterstoffer fra humlen. En lys lager ligger ofte på 15-30 IBU, en IPA på 40-70 og nogle double IPA'er endnu højere. Men den oplevede bitterhed afhænger også af maltens sødme: en stout med 50 IBU kan smage mindre bitter end en tør pilsner med 35. I Bieremon kan du give øllen din egen bitterhedskarakter og sammenligne med den målte IBU på ølsiden.

Udforsk øllene

I ølkartoteket kan du se alle de øl, spillerne har fanget, med øltype, alkohol-%, IBU og spillernes karakterer – og filtrere fx på alkoholfri eller stærke øl. Vil du blive bedre til at sætte ord på smagen? Læs guiden Ølsmagning.