📄 Vilkår og privatliv
Gældende fra 2026-10-29. Den danske udgave er den gældende.
1. Om Bieremon
Bieremon er et gratis ferie- og vennespil: du fanger øl ved at tage en selfie med dem, samler point og sammenligner med dine venner. Bieremon drives af Bieremon ([email protected]), som også er dataansvarlig for dine oplysninger.
2. Hvem må spille
- Du skal være fyldt 18 år, fordi spillet handler om øl og anden alkohol. Du oplyser din fødselsdato og dit land, når du opretter dig.
- Én spiller pr. person. Hold dit kodeord hemmeligt – du står selv for det, der sker på din konto.
- Når du opretter dig, accepterer du disse vilkår.
3. Drik ansvarligt
Bieremon belønner at finde forskellige øl – ikke at drikke meget. Drik aldrig mere end du kan tåle, kør aldrig bil efter at have drukket, og følg de lokale regler. Du deltager på eget ansvar.
4. Det du deler
- Billeder, tekster, karakterer, steder, ruter og kulturelle input du deler, kan ses af de andre spillere.
- Er du blandt de 3 bedste, står dit brugernavn og dine point på den offentlige forside. Ølruterne og deres steder vises også dér. Billeder vises aldrig på appens offentlige sider.
- Offentlige sider (kan også findes på Google): ølkartoteket og ølsiderne, bedste barer, kortet og top 3 i stillingen. De viser øllenes og stedernes samlede karakterer, ølfakta og hvor øllen er fanget – aldrig hvem der har fanget den, billeder eller kommentarer. Et sted vises kun offentligt, når flere spillere har brugt det, når det er med i en ølrute, eller når en admin har lavet det.
- Du må kun dele billeder, du selv har taget eller har lov til at dele. Vis og tag kun andre, der er med på det.
- Ingen ulovligt, krænkende, seksuelt eller hadefuldt indhold, og ingen billeder af mindreårige med alkohol.
- Du beholder rettighederne til dit indhold, men giver Bieremon lov til at vise det i spillet.
- Brug af dine billeder (kun hvis du siger ja): Har du sat flueben ved det – når du opretter dig eller under Dine data på din side – giver du Bieremon og vores samarbejdspartnere (fx bryggerier, barer og arrangører, vi samarbejder med) en gratis, ikke-eksklusiv ret til at bruge de billeder, du deler i spillet, til at vise og markedsføre Bieremon og samarbejdet – også uden for appen, fx på hjemmesider og sociale medier. Billeder, du har gjort private, bruges ikke. Vi sælger aldrig dine billeder. Sletter du et billede eller din konto, eller slår du det fra, bruger vi dem ikke i nyt materiale.
- Vi kan fjerne indhold og lukke konti, der bryder reglerne. Snyd kan anklages af de andre spillere og give 0 point (se reglerne).
5. Hvilke oplysninger vi behandler – og hvorfor
- Din konto: brugernavn, email og kodeord (gemt som en krypteret kode, så ingen kan læse det). Bruges til at du kan logge ind, og til at sende dig et link, hvis du glemmer dit kodeord.
- Fødselsdato og land: fødselsdatoen bruges til at sikre, at du er fyldt 18 år; landet til at tilpasse spillet og til samlet statistik. Ingen af delene vises for andre spillere.
- Log ind med Google eller Microsoft (valgfrit): vi modtager et id for din konto hos dem, din email og dit navn (navnet bruges kun som forslag til brugernavn). Vi får aldrig dit kodeord hos dem, og de får ikke noget at vide om dit spil. Du kan koble kontoen fra på din side.
- Profilbillede (valgfrit): kan ses af de andre spillere, aldrig offentligt. Du kan altid fjerne det.
- Spillet: dine billeder (selfies), fangster, karakterer, likes, tags, check-ins, steder, ruter og grupper. Det er selve spillet, og det kan ses af de andre spillere.
- Din position: telefonens GPS bruges kun, når du selv checker ind, sorterer steder efter afstand eller viser dig selv på kortet. Ved check-in sendes positionen til serveren for at kontrollere, at du er på stedet – vi gemmer kun afstanden, ikke selve positionen.
- AI-dommeren: når du fanger en øl, sendes en formindsket kopi af billedet til OpenAI, som foreslår hvilken øl det er. Billedet bruges kun til det.
- Meld julevognen eller J-dag: når du melder, hvor julevognen kommer forbi, eller at et sted holder J-dag, gemmes indberetningen med dit brugernavn, og admin og øl-entusiaster kan se den. Vedlægger du et link, sendes linket og stedets navn og adresse til OpenAI, som åbner siden og tjekker oplysningen – der sendes intet om dig. Godkendes indberetningen, vises linket og en kort beskrivelse af arrangementet på stedet (uden dit navn).
- Links til andre sider: når du følger et link fra Bieremon til et arrangement, tilføjer vi fx
utm_source=bieremontil adressen, så stedet kan se, at besøget kom fra Bieremon. Det sker uden cookies, og der sendes intet om dig. - Hvor besøgende kommer fra: når nogen lander på Bieremon, lægger vi én til dagens tal for kilden – fx et link med
utm_source, Google eller "direkte". Vi gemmer kun antallet pr. dag og kilde, og om den besøgende var logget ind. Ingen cookies, ingen IP-adresser og intet om dig. - Google Maps-links: når nogen indsætter et link til et sted, slår vores server linket op hos Google og stedets navn/adresse op i OpenStreetMap (Nominatim og Photon) og evt. hos OpenAI. Der sendes kun linket og stedets navn – intet om dig.
- Kortet: kortbillederne hentes direkte fra OpenStreetMap, som derfor ser din IP-adresse.
- Sikkerhed: din IP-adresse bruges kortvarigt til at begrænse forkerte login-forsøg og oprettelser fra bots. Den gemmes ikke i databasen, men kan stå i serverens logfiler i en kort periode.
- Notifikationer: kun hvis du selv slår dem til. Vi gemmer telefonens notifikationsadresse og sender korte beskeder (fx at nogen har tagget dig) gennem telefonens egen tjeneste – Apple, Google eller Mozilla. Beskederne er krypterede. Du kan altid slå dem fra på din side.
- Nyhedsbrev: kun hvis fluebenet stod til, da du oprettede dig (det er sat på forhånd, og du kan fjerne det). Du kan altid framelde dig nederst på denne side.
- Annoncer: Bieremon viser annoncer fra Google AdSense – kun hvis du har valgt Accepter alle i cookievalget. Google bruger da cookies til at vise og måle annoncer – se cookiepolitikken.
Grundlaget er vores aftale med dig om at spille (GDPR art. 6, stk. 1, litra b), vores interesse i at holde spillet sikkert og fri for snyd (litra f) og – for nyhedsbrev og annoncer – dit samtykke (litra a).
6. Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger disse leverandører til at drive appen:
- Railway – server og database (serveren står i Amsterdam).
- Google og Microsoft – kun hvis du selv vælger at logge ind med dem.
- OpenAI (USA) – AI-dommeren, opslag af steder og tjek af links om julevognen.
- OpenStreetMap Foundation – kortbilleder og adresseopslag. Komoot (Photon) – adresseopslag. Google – opslag af Google Maps-links.
- Samarbejdspartnere (fx bryggerier, barer og arrangører) – kun de billeder, du deler i spillet, til markedsføring af Bieremon og samarbejdet (se afsnit 4) – kun hvis du har sagt ja til det.
- Google AdSense (USA) – annoncer, kun med dit samtykke. Google er selvstændig dataansvarlig for sine annoncecookies.
Når oplysninger sendes til USA, sker det efter EU-US Data Privacy Framework eller EU's standardkontraktbestemmelser.
Hvis Bieremon skifter ejer: Hvis Bieremon eller driften af appen overdrages til en ny ejer – fx ved et salg – overgår dine oplysninger til den nye ejer, som skal behandle dem efter disse vilkår. Du får besked, før det sker, og kan slette din konto, hvis du ikke ønsker at fortsætte.
7. Hvor længe vi gemmer dem
Dine oplysninger gemmes, så længe du har en konto. Beder du os slette din konto, sletter vi den sammen med dine billeder og din spildata. Konti der aldrig bliver bekræftet, slettes automatisk efter 3 dage.
8. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i, rette og få slettet dine oplysninger, til at gøre indsigelse, til at få dem udleveret (dataportabilitet) og til at trække et samtykke tilbage. Du kan selv hente dine data og slette din konto under Dine data på din side. Ellers skriv til Bieremon ([email protected]). Du kan også klage til Datatilsynet.
9. Ansvar og ændringer
- Bieremon er gratis og leveres, som den er. Vi gør vores bedste, men kan ikke garantere, at appen altid virker, eller at point og billeder aldrig går tabt. Vi kan ændre eller lukke spillet.
- Ændrer vi vilkårene væsentligt, beder vi dig acceptere dem igen, næste gang du åbner appen.
- Vilkårene følger dansk ret.